Michaela Andersen

Af Stine Taulborg Michaelsen 13.07.2018

Sådan brød Michaela igennem glasloftet

Hvordan en spontan beslutning og en video på Facebook satte Michaelas sårbarhed fri og inspirerede mig til (også) at være endnu mere modig i mit liv.

Fra tid til anden er der nogen, der tager r***n på mig.

På den ikke så gode måde og på den rigtig gode måde. Og heldigvis mest det sidste – når det altså endelig sker. Som her i sidste uge.

Det var Michaela, der gjorde det.

Mor, selvstændig og single.

En hamrende inspirerende kvinde.

Som elsker livet.

Som har taget store chancer og udrettet en del.

Alt det ved jeg, fordi hun netop har været i et coachingforløb hos mig.

Michaela trives godt i sin rolle som mor og i sin rolle som karrierekvinde. Til gengæld har hun (næsten) glemt, hvordan det er bare at være Michaela. For hun har ikke givet sig selv ret meget plads i ret mange år.

Så det vil hun gøre noget ved.

Og hun har gjort noget vildt og givet mig lov til at dele det med dig.

Det er jeg bare så mega taknemlig for.

For det er nemlig et af de der gennembrud, som får glaslofter til at splintre.

Og de små hår til at rejse sig.

Som kan inspirere dig og mig til at gøre det, som (jeg personligt synes) er noget af det allermest udfordrende her i livet.

At tage chancer.

Skabe chancer.

Sætte os selv på spil.

Michaela vil gerne være mere Michaela. Og Michaela vil gerne have en kæreste. Efter ti år som single, en datter, som er flyttet hjemmefra og en søn, der nu skal på efterskole, længes hun efter en at dele kærligheden og livet med.

Men…

Michaela frygter at være sårbar.

Og det spænder ben for hende.

Big time.

For når hun ikke tør være sårbar, er det også svært at være åben og modtagelig over for omsorg og kærlighed.

Fra andre.

Og fra sig selv.

Det ved Michaela godt.

Og hun ved også, at vejen til forandring går igennem hendes største forhindring.

Så hun tog altså en beslutning.

Sådan helt spontant.

Og gjorde noget (radikalt) ved det.

Hun lavede en video, hvor hun i ti hudløse og filterfri minutter præsenterer sig selv og opfordrer interesserede bejlere til at gøre det samme - altså præsenterer sig selv på en video og sende den til hende.

24.000 visninger, 300 kommentarer og 187 delinger på Facebook i skrivende stund.

Det er alligevel også en slat.

Sådan siger Michaela selv om sit valg:

"For mig handler det om at være hundrede procent ærlig over for mig selv. Jeg har brugt 44 år på at lukke ned for min sårbarhed og har tilsidesat mig selv i utrolig mange år. Så for mig er det en måde at komme videre på. Jeg er blevet enormt bevidst om mig selv, mine mønstre, og hvordan jeg saboterer mig selv – hvad der spænder ben for mig i forhold til at finde en kæreste. Nu har jeg taget springet og gjort mig selv sårbar uden at vide, hvor jeg lander."

Og det er netop en af gaverne i at være sårbar.

Ikke at vide, hvor vi lander.

Om vi lander.

For det tvinger os til at åbne vores hjerter, have tillid og være med det, som er. For det er det eneste, vi har at gøre godt med. Det eneste som reelt set eksisterer.

Lige nu og her.

Fortiden er væk, og fremtiden findes ikke endnu.

Det lyder måske en lidt flyvsk, men min pointe er sådan set bare, at vi får adgang til en langt højere grad af nærvær i livet, når vi sætter os selv på spil og tager en chance.

Og det er præcis, hvad Michaela har gjort:

"Jeg havde aldrig forestillet mig, at videoen ville nå så langt ud, da jeg lagde den op, og min frygt for netop sårbarheden har da også fået mig til at fortryde det 117 gange siden. Men opbakningen fra omverdenen har været overvældende positiv, og selvom der nok er nogle i min omgangskreds eller blandt mine forretningsforbindelser, som har fået sig et chok, føles det vildt befriende at gøre det."

For hun er gået lige igennem sin frygt.

Head to head.

Ingen slinger i valsen.

For hun ved, at det er den eneste vej frem. Der findes ingen uden om. Og jo længere tid hun venter, jo større bliver frygten. Og jo større den bliver, jo mere styrer den hendes liv.

Michaela er brudt igennem glasloftet og har sat sin sårbarhed fri. Men frygten for den har hun stadig:

"Det føles på en og samme tid som et kæmpe gennembrud og et lillebitte museskridt på vejen mod at kunne være sårbar over for mig selv. Det tager tid. Rom blev jo heller ikke bygget på en dag. Men det jeg her har gjort, inspirerer tydeligvis andre og gør, at jeg nu har mod på at gøre endnu mere."

For vores frygt forsvinder ikke.

Og det er faktisk heller ikke meningen.

Meningen er, at vi skal lære at omfavne den og bruge de gaver, den giver os.

Yes.

Gaver.

For der findes en gave i alting.

Også i det, du frygter at være.

Ligesom Michaela, der gennem sin sårbarhed får adgang til at give og modtage kærlighed og omsorg.

Du mærker frygten, når livet er vigtigt.

Når du har noget på spil.

Et ønske.

En drøm.

Dig selv.

Så…

Hvilken frygt forhindrer dig i at være den, du inderst inde gerne vil være, gøre de ting, du inderst inde gerne vil gøre og leve det liv, du inderst inde gerne vil leve?

Måske har du svært ved at mærke, hvad det præcis er, der stopper dig (igen og igen) i dit liv. Eller at der overhovedet er noget, der stopper dig.

(Andet end tid, penge og andre mennesker.)

Og det er ikke så mærkeligt.

For dine største forhindringer gemmer sig i dine blind spots.

I alt det, du ikke ved, du ikke ved.

Så hvis du vil bryde igennem DIT glasloft og få adgang til at skabe det liv, du vil elske at stå op til hver dag, er du ganske enkelt nødt til at tænde lygten og gå på opdagelse i dit ukendte indre.

Ligesom Michaela.

0 kommentar(er)

Hvad tænker du?