Af Stine Taulborg Michaelsen 14.09.2018

Det, man siger...

Mother shaming. Derfor dømmer vi i virkeligheden os selv, når vi dømmer andre.

Moderskabet.

Barsel. Søvn. Ernæring. Opdragelse.

Alene ordene kan næsten fremkalde nervøse trækninger.

Ikke fordi, vi ikke ved, hvad vi skal stille op med det.

Men fordi vi ved, at uanset hvad, vi stiller op, vil andre (mødre) dømme os for det.


 

Det er altså KLAMT at amme et barn på over to år

Hvis man KAN amme, så SKAL man amme

Det er UANSVARLIGT at give små børn sukker

Det skulle være FORBUDT at sende børn i institution, før de fylder to år

Jeg ville ALDRIG kunne forlade mit barn efter kun seks måneders barsel

Samsovning med et barn på tre år? Der står jeg altså HELT af

Forældre, der curler deres børn, SVIGTER deres børn

Hun bliver da totalt USELVSTÆNDIG af at hænge sådan på dig hele tiden

Hun er en rigtig SPELTMOR



Blot et lille udpluk af 'shamings', jeg er faldet over i den seneste tid.

På Facebook og ude i verden. Til familiefødselsdage og til netværksmøder.

For vi møder dem overalt.

Blandt nye mødre.

Blandt erfarne mødre.

Blandt vordende mødre.

Mother shaming har nok altid eksisteret, men med de sociale medier er det blevet endnu nemmere at nære, lufte og kommunikere sin afsky, og fænomenet synes at vokse sig til.

I hvert fald har det fået et større fokus, og mange mødre oplever det som et reelt problem.

Men hvorfor shamer vi overhovedet hinanden?

(Og jo, du gør det også)

Hvorfor passer vi ikke bare vores eget rabarberbed og lader andre passe deres?

Hvad er det for et behov, vi forsøger at dække hos os selv, når vi dømmer andre for deres valg i livet?

Well…

Det man siger, er man selv.

Eller rettere… det du SER, er du selv.

Vi ser ikke verden, som den er. Vi ser verden, som vi er.

Og når vi dømmer andre, dømmer vi faktisk (også) os selv.

Eller måske især.

Når vi bliver forarget (irriteret, vred, forurettet, frastødt etc.) over et andet menneskes måde at være på, står vi over for en af vores (utallige) skygger.

Det vi selv er, men ikke har lyst til at være.

Det handler altså i virkeligheden slet ikke om, hvad andre gør eller ikke gør.

Hvad andre er eller ikke er.

Det handler om os.

Om det vi fornægter og ikke vil se i øjnene hos os selv og derfor kommer til at se i andre.

Det vi ikke vil tillade os selv at være og derfor lever i det skjulte.

Som når jeg dømmer en anden mor for at være uansvarlig.

Kontrollerende.

Eller måske dominerende.

Så handler det ikke om hende, men om mig selv og de aspekter af min egen person, jeg ikke vil forlige mig med.

Alt det JEG (også) er, men ikke har lyst til at være. 

Vores skygger kommer til udtryk i det, der trigger os – på godt og ondt.

Vi ser dem i vores tanker, ordvalg, fordomme, forbilleder og i de domme vi fælder over andre.

De præger vores bevidste såvel som ubevidste handlinger, vaner og adfærd.

Men...

Er det så dårligt at have skygger?

Nix! Slet ikke.

Skyggerne er en vigtig del af os, og de har ALLE deres berettigelse.

Udfordringen er ikke skyggerne i sig selv.

Udfordringen er, at vi afviser dem.

Fordi vi frygter dem.

Frygter det, vi ikke vil være.

Og det er faktisk synd.

For når vi bliver bevidste om vores skygger og finder ud af at INTEGRERE dem, får vi ikke blot adgang til at føle os mere hele som mennesker, vi får også adgang til hele vores menneskelige potentiale.

Og så holder skyggerne op med at råbe ad os.

Og vi holder op med at råbe ad andre.

Eller rettere… ad os selv.

Vi kan føle os mere fri i os selv.

Føle os mere tryg i vores frygt.

Få lettere ved at handle på det, vi ønsker at opnå.

MÆRKE, hvad vi gerne vil, uden hele tiden at prøve at regne det hele ud.

Vores skygger er vores mest potente udviklingsvej.

Det er her, vi får adgang til ALLE vores kvaliteter.

Og jo. Der er faktisk også kvaliteter i at være vred, egoistisk, afvisende, uansvarlig, kontrollerende, dominerende, curlende, omklamrende, navlepillende, vag, tøvende etc.

Når jeg integrerer min skygge på uansvarlighed og dermed får adgang til uansvarlighedens kvaliteter, bliver det blandt andet muligt for mig at være mere selvkærlig, have mere tillid til andre mennesker og tage flere chancer i livet.

På samme måde giver min evne til at være kontrollerende mig også adgang til at tage lederskab i mit liv, passe på mig selv og nå mine mål.

Og giver jeg mig selv lov til at være bare en smule dominerende, kan jeg samtidig være mere modig, turde at stille mig uden for flokken og være mere selvudtrykt.

Vi mennesker er ikke udstyret med evner, vi ikke skal bruge til noget.

Og lærer vi at bruge dem på en måde, der styrker os og andre i livet, bliver vi nærmest ustoppelige
💗

0 kommentar(er)

Hvad tænker du?