Af Stine Taulborg Michaelsen 01.03.2018

Er det sandt?

Har du overvejet, hvor meget du egentlig går og tror, du ved er sandt, men som måske slet ikke er det? Og ved du, hvor meget det spænder ben for dig i dit liv? Nej? Så læs med her.

Det siges, at hvis man fortæller en løgn mange gange nok, bliver den til sandhed. Det er der noget om. Men det gælder heldigvis også sandheder. Altså de sande sandheder. Fortæller du dem mange gange nok, (for)bliver de sande. For dig.

Vi bærer alle rundt på en lang række (ubevidste) overbevisninger. Ting vi TROR er sande. Men ikke nødvendigvis er det. Mange er dem har vi lært allerede som barn. Andre er født langt senere af de fortællinger, vi løbende gennem livet skaber om os selv og verden. Nogle begrænser os, mens andre styrker os.

Sammen udgør de det filter, som vi ser os selv og verden igennem. Fakta spiller kun en birolle her, da vi mennesker jo har det med hurtigt at fortolke tingene, så de passer ind i vores egen fortælling – på godt og ondt.

Hvad du oplever som sandt, afhænger altså af, hvad du tror på. Hvis du holder fast i dine (ubevidste) begrænsende overbevisninger, forbliver de sande for dig. Og du holder fast, hvis du ikke bevidst og aktivt gør noget andet.

Det har jeg gjort. Det gør jeg stadig. Rydder op i mine overbevisninger. Begraver de begrænsende og skaber plads til de styrkende. Og efterhånden har jeg en helt pæn samling.

Her er en favorit, der har hjulpet mig på benene et utal af gange, når jeg er snublet i mit eget spind af begrænsende overbevisninger om min egen (manglende) værdi:

Du behøver ikke gøre noget, for at være ok

Ja, den har du måske nok hørt et par gange før. Og ja, jeg ved, det lyder ret banalt. Men er det ikke sådan med de fleste (sande) sandheder? They are pretty obvious.

I en stor del af mit liv har jeg slæbt rundt på den (ubevidste) overbevisning, at jeg skaber min værdi gennem de ting, jeg gør. Eller ikke gør. Og det har altså ikke været helt så banalt.

Det har styret mit liv. I den helt forkerte retning, vel at mærke.

Intellektuelt har jeg egentlig godt vidst, at det (muligvis) ikke var helt sandt. Men det var jo blot teori.

For hver gang der opstod en situation, hvor jeg fejlede, blev jeg til min fejl. Jeg mistede min værdi. Og uden værdi, var jeg ikke værd at elske.

Det var min sandhed.

Som jeg konstant ledte efter beviser på. Og jo flere beviser, jeg fandt, jo mere sandt blev det for mig.

Da jeg engang blev fyret fra et job, brød min verden totalt sammen. Eller jeg brød sammen. Ikke så meget på grund af selve jobbet, men fordi jeg følte mig værdiløs. Kasseret. Skrottet.

Da jeg skulle fortælle det til min kæreste, græd jeg som en baby, mens jeg forsøgte at forklare mig ud af situationen med en masse undskyldninger. Jeg var bare så skideflov.

Og endnu mere bange for, at han ikke kunne elske sådan en (taber) som mig.

Men det kunne han godt. Faktisk mødte han mig med stor empati og kærlighed, mens han gelinde hjalp mig op på hesten igen.

Wow, Stine! Så her opdagede du, at din sandhed slet ikke var sand?

Øh… not really. Jeg slog da mig selv oven i hovedet med at være så idiotisk og barnlig at tro, at jeg ville miste ham, bare fordi jeg mistede mit job. Og så kørte jeg lige hele utilstrækkelighedsturen igen. Ja, suk. Men ellers passede det hele jo ikke ret godt ind i min fortælling om mig selv og verden, vel? ;-)

Erkendelsen kom først langt senere. Og lidt ad gangen. Ved at jeg fortalte en ny sandhed mange gange nok. Og stadig fortæller den. Til mig selv. Og nu til dig…

Jeg behøver ikke gøre noget, for at være ok

For en ting er at forstå sandheden (intellektuelt), noget andet er at tro på den. Leve den. Det kræver mod. Og en hel del øvelse.

For at sandheden bliver integreret i dig, må du arbejde med den aktivt. I dine tanker. I dine følelser. I dine handlinger.  En fokuseret og vedholdende indsats. Til gengæld er gevinsten ubeskrivelig stor.

PS. Hvis du virkelig vil udfordre dig selv, så prøv at sige det samme om de mennesker omkring dig, som virkelig pisser dig af… altså, at de ikke behøver at gøre noget, for at være ok. 

At de er helt ok, som de er.

At de er helt, som de skal være.

Svært?

Oh yes.

Men det rykker!

0 kommentar(er)

Hvad tænker du?