Af Stine Taulborg Michaelsen 20.11.2018

7 sikre tegn på, at du saboterer dig selv (uden at vide det)

Kære skønne, trætte, udkørte mor

Dig, der aften efter aften sidder energiforladt og most i sofaen med slikposen og mobilen limet til hænderne og hader dit liv en lille smule.

Dig, der af og til føler, at hverdagen er opreklameret og meningsløs - og af samme grund har lyst til at skrige højt, lægge dig ned og tude eller løbe langt, langt væk.

Dig, der føler dig som verdens dårligste mor, når du igen ikke orker at være sammen med dine børn og i stedet bliver fraværende og kommer til at sukke, snerre eller råbe ad dem.

Dig, der skammer dig så meget over din manglende lykkefølelse, at du gemmer dig bag din happy-go-lucky-maske og lader som om, at alting er sweet and dandy.

At du har styr på dit shit, og at tingene er lige, som de skal være.

Inde i dit hoved forsøger du ustandseligt at forklare dig selv, at det ikke kan være anderledes.

At du ikke har noget at klage over.

At du skal stoppe med at klynke.

At du bare skal tage dig sammen.

At du skal være glad for det, du har.

At du jo selv har valgt det.

Lige præcis dig.

For du står lige der i dag, hvor jeg selv stod for nogle år tilbage.

(Og nej, jeg ville sgu heller ikke rigtig være ved det dengang.)

Lige som dig var jeg også skidegod til at lade som om, at jeg havde styr på det hele og lukke ned for mine følelser, som om de blot var forstyrrende bump på vejen, der ikke skulle have lov til at fucke med mig og mit liv.

Men mine følelser fuckede hverken med mig eller mit liv – det klarede jeg fint selv.

Og det gør du sikkert også.

For selvsabotage er en disciplin vi mødre VIRKELIG excellerer i.

Når alt andet fejler, kan vi være sikre på, at vores indre kritiker stadig holder fanen højt.

Ja, suk.

Faktisk er vi verdensmestre i at pille os selv ned – også når vi ikke er bevidste om, at det er det, vi gør.

Og det er vi sjældent.

Vi tror bare, at det er sådan, det er at være mor.

“Life is a bitch and then you die” siger vi til os selv og drøner videre i hamsterhjulet for fuldt smadder.

Er du alligevel i tvivl om, hvorvidt du nu også virkelig er lige så god til at pille dig selv ned, som alle os andre, så får du her:
 

 7 sikre tegn på, at du (også) saboterer dig selv (uden at vide det)
 

1) Der er aldrig noget, der er godt nok – heller ikke dig selv 
Du føler ikke, du (eller andre) gør noget godt nok, og du føler dig tit skuffet over både dig selv og dem omkring dig. Tingene er ikke, som du synes, de burde være. Heller ikke dig selv.

2) Du er dine fejl 
Hver gang du begår en fejl, føler du dig som en fiasko. I stedet for at se på fejlen, som en isoleret ting, du kan ændre på fremover og lære noget af, identificerer du dig med fejlen og fælder en generel dom over dig selv. Du laverfejl, altså er du en fejl.

3) Du tager for meget ansvar
Du føler dig automatisk ansvarlig, når der sker noget dårligt – uden at skele til, at der ligger ting uden for din kontrol, som også har indflydelse på situationen. Du kan endda føle dig ansvarlig for (at løse) dårlige ting, der sker i andre menneskers liv.

4) Du siger ikke nej – til andre end dig selv
I frygt for at være egoistisk og skuffe andre, undlader du så vidt muligt at sige nej. Du føler, at det er dit ansvar at være der for dem, der har brug for dig. Også selvom det ofte er på bekostning af dig selv.

5) Du tager ingen chancer
Du tager sjældent ricici, da du frygter at mislykkes – at det vil gå dig dårligt, hvis du prøver - ligsom du har oplevet det før. Derfor har du overbevist dig selv om, at den bedste og sikreste løsning er ikke at gøre noget.

6) Du undgår at sige din mening
I frygt for at andre skal synes dårligt om dig, undlader du at sige, hvad du mener, tænker og føler. Og hvis du endelig åbner munden, fortryder du det ofte bagefter og spekulerer på, om det du sagde nu var for meget, for kedeligt, for dumt, for mærkeligt osv.

7) Du har svært ved kritik
Du tager alt, hvad andre siger personlig og føler dig let angrebet. Selv konstruktiv og velment kritik får dig til at reagere overdrevet og blive defensiv.

 

Hvis du ikke kan se dig selv i noget af det her, kan det skyldes to ting:

A) Du saboterer vitterligt ikke dig selv (wauw). I så fald synes jeg, du skal lukke mailen ned og skynde dig tilbage til dit liv, for det er uden tvivl mere awesome end at læse om alt det lort, vi andre går og bakser med.

B) Du sidder lige så dybt fast i moradset, som jeg gjorde, og har svært ved at tro, at det ikke kan være anderledes. I så fald synes jeg, du lige skal læse mailen forfra igen. For der er stensikkert noget, du ikke rigtig vil se i øjnene og indrømme over for dig selv.
 

Men hey...

Sandsynligvis ved du godt, at du har nogle ting i dit liv, du bliver nødt til at deale med, hvis de ikke skal ende med at koste både dig og dine børn (jo, de kan godt mærke det) dyrt i selvværd, trivsel og livsglæde.

Du ved måske bare ikke helt, hvordan du lige kommer i gang.

For hvordan skal du nogensinde få tid til at skabe det overskud, du har brug for i en hverdag, der i forvejen kun lige hænger sammen?

Desuden har du jo allerede forsøgt at ændre tingene en million gange, men havner alligevel tilbage i dyndet hver evig eneste gang.

Jeg ved det.

Sådan var det også for mig.

For når du bliver ved med at gøre det samme, bliver du også ved med at få det samme resultat.

Længere er den ikke.

Overvej, at du bliver ved med at vælge den forkerte vej – nemlig den, der fører lige lukt tilbage i den negative spiral, du prøver at slippe ud af.

Det gør du, når du forsøger at ændre tingene ved at tage dig sammen og slå dig selv i hovedet, hver eneste gang dine tanker, følelser eller handlinger ikke er, som du synes, de burde være.

For så forsøger du at bekæmpe din selvsabotage... med selvsabotage.

Need I say more?

Du ved det godt.

Du skal den anden vej.

Og jeg melder mig gerne som din guide og støtte undervejs.

For jeg VED, at det kan være svært at holde motivationen oppe.

Jeg VED, at det kan være svært at fortsætte, når modstanden melder sig.

Og jeg VED, at det er nærmest umuligt at gå vejen alene.

Så...

Hvis du ellers er færdig med at sidde i sofaen aften efter aften og småhade dit liv, synes jeg, vi skal komme i gang med at få vendt dit underskud til overskud.

Og ja, vi kan sagtens gøre det på en måde, der hverken vælter dig eller din hverdag omkuld.

Du bestemmer nemlig helt selv tempoet.

Til gengæld lærer du i Heltindeklubben at håndtere livets små og store udfordringer på en måde, der STYRKER dig og trækker dig OP– frem for at pille dig NED.

Du lærer at mærke dig selv, og hvad du har brug for.

Du lærer at stoppe din indre pleaser og sige fra over for andre med god samvittighed.

Du lærer at fylde dit eget kar.

Dit indre har nemlig brug for et kærligt kram - så ikke mere spanking, please!

Ellers bliver uderskudsmor bare ved med at være underskudsmor.

Så hvis du er klar til at tage ansvar for din egen trivsel, villig til træde ud af komfortzonen og gøre noget andet, end det du plejer (for det virker jo ikke) og vil investere ca. 30 minutter om ugen i dig selv (mon ikke fjæsen kan passe sig selv så længe? ;-), så er jeg klar til at vise dig vejen.

Læs mere om klubben og tilmeld dig her

0 kommentar(er)

Hvad tænker du?