Ændring og aflysning af 1:1 sessioner
momatwork har med 24 timers varsel ret til at aflyse tidspunktet for købte/bookede 1:1 sessioner. Nyt tidspunkt aftales parterne imellem. Ændringer giver ikke ret til hel eller delvis tilbagebetaling af det betalte beløb, såfremt nyt tidspunkt aftales.

momatwork har ret til at aflyse købte sessioner mod tilbagebetaling af den del af det betalte beløb, som dækker den/de aflyste session(er). momatwork kan vælge, men er ikke forpligtet til, at erstatte den/de aflyste session(er) med nye sessioner efter nærmere aftale. Accepterer du eventuelle erstatningssessioner, bortfalder retten til tilbagebetaling.

Udebliver du fra en session, eller aflyser du den senere end 24 timer inden planlagt start (undtagen ved akut opstået sygdom), har momatwork ret til at fakturere dig det fulde beløb for den aftalte session.

 

Ændring og aflysning af forløb
momatwork har med 24 timers varsel 
ret til at ændre/aflyse tidspunktet for sessioner, som indgår i købte forløb. Nyt tidspunkt aftales parterne imellem. Ændringer giver ikke ret til hel eller delvis tilbagebetaling af det betalte beløb.

momatwork har ret til at aflyse købte forløb mod tilbagebetaling af den del af det betalte beløb, som dækker den/de aflyste session(er). momatwork kan vælge, men er ikke forpligtet til, at erstatte den/de aflyste session(er) med nye sessioner efter nærmere aftale. Accepterer du eventuelle erstatningssessioner, bortfalder retten til tilbagebetaling.

Aflyser du et forløb mindre end 1 måned før start kræves 50% af det betalte beløb i gebyr. Ved færre end 14 dage til førløbets start ydes der ingen refusion. Du er dog altid velkommen til at overdrage din plads til en anden.
 

Afvikling
Det er dit ansvar at møde op, ringe op eller logge på på de tidspunkter, vi har aftalt. Det er også dit ansvar, at du har en velfungerende telefon- og/eller internetforbindelse, at din e-mail virker og har tilpassede spamfiltre. Du er selv ansvarlig for at oplyse dine til enhver tid aktuelle telefonnumre og e-mail adresser. Oplysningerne skal du sende skriftligt til stine@momatwork.dk.

 

Betaling
Alle priser er i danske kroner (DKK) inkl. moms. Sessioner, herunder både enkelte og klippekort, samt forløb bookes og betales online forud for opstart. Har du ikke mulighed for at betale med kreditkort online, kan betalingen ske via MobilePay eller bankoverførsel. I så fald bedes du kontakte momatwork.